Blog om hårtab, paryk, toupe m.m.
29. 04. 2016
Gør det ondt, når håret falder af?

Er du i kemoterapi og står over for et midlertidigt hårtab? Kemoterapi påvirker cellerne i håret. Mange fortæller, at de mærker en "myldren" og let kløe i hovedbunden og en fornemmelse af øm hovedbund. Det skyldes, at hårvæksten stopper og håret "tørrer" ud nede i hårsækken. De nervecentre, vi har i hovedbunden, bliver også påvirket, og derfor kan du få fornemmelsen af, at hårrødderne gør ondt. Det er en midlertidig tilstand, som forsvinder igen.

Du kan lindre ubehaget ved at smøre hovedbunden med kølende creme, som fx aloe vera. Du kan også give dig selv en let hovedbundsmassage, når du er i brusebad. Det forbedrer samtidig blodtilførslen til din hovedbund.