Blog om hårtab, paryk, toupe m.m.
04. 02. 2016
Kan parykker genbruges?
Kan parykker genbruges?

Indsamling af brugte parykker

Tilskud til paryk under kemobehandling er en mulighed i Danmark, men ikke i alle lande. Derfor findes der private initiativer, hvor man indsamler parykker, der kun er lidt brugte, og sender dem videre til velgørende formål i udlandet.

Du kan sende din brugte paryk direkte til følgende adresser, der sørger for at parykkerne kommer frem til de steder, hvor der er brug for dem.

Brugte parykker, brystproteser og bh’er kan sendes til:
Ruth Jacobsen, Rostrupvej 4, Rostrup, 7321 Gadbjerg.
Spørgsmål besvares på tlf. 75 87 61 91
Sender til Rumænien.

Du kan også aflevere din paryk hos Toftild

Hos Toftild hjælper vi dig også gerne videre. Du kan aflevere din brugte paryk hos os, så sørger vi for at sende den videre til en af de ovenstående adresser. Hvert år sorterer vi udgåede parykker fra vores eget lager og sender dem afsted til de private initiativer, så helt nye parykker får nyt liv et andet sted i verden.

Du er velkomne til også at sende brugt hovedbeklædning, parykstativer og plejeprodukter med til dem, der sørger for, at parykkerne kan genbruges.

Husk kun rene og lidt brugte parykker kan genbruges af andre.