Doner dit hår til kræft

I 2015 startede Lise Toftild Danmarks første hårdonationsprojekt, Love is in the Hair. Projektet blev startet med formålet om at indsamle hårdonationer og hjælpe dem, der selv mangler sit hår. Tanken var, at hårdonationerne ikke blot skulle hjælpe kræftramte, men også mennesker, der rammes af andre sygdomme, der kan medføre varigt eller midlertidigt hårtab. 

Det er nemlig ikke alle, der mister deres hår grundet kræft. Mange taber håret grundet den autoimmune sygdom alopecia, også kaldet pletskaldethed. I Danmark er det næsten 2% af alle danskere, der rammes af alopecia, som kan forårsage helt eller delvist hårtab. Pletskaldethed viser sig typisk i hovedbunden, men kan også forårsage hårtab i øjenbryn, skæg og anden kropsbehåring. 


Kan man donere hår til kræftramte børn? 

Når du donerer hår til Toftild Hårdonation, er du med til at støtte alle kræftramte i deres hårtabsforløb, herunder både unge og gamle. Det er dog vigtigt at fortælle, at vi hos Toftild Hårdonation fremstiller parykker, der går til alle mennesker, der er ramt af ufrivilligt hårtab. Derfor hjælper vi både kræftramte og dem, der f.eks. er ramt af alopecia. Hårtab grundet sygdom kan være hårdt at opleve, især for børn. Det gælder både, uanset om man kæmper med kræft eller alopecia. Ved at donere hår kan vi hjælpe med at bringe smil og håb til de mennesker, der har allermest brug for det. 

Kan jeg se, hvem der modtager mit hår?

Vi kan desværre ikke følge den enkelte donation gennem produktionsprocessen, og derfor kan vi ikke garantere, at du donerer dit hår til kræft eller helt præcist til kræftramte børn. Dog kan vi garantere, at vi altid anvender hårdonationerne i parykproduktion til mennesker, både voksne og børn, som er ramt af et sygdomsbetinget hårtab. For disse mennesker gør du en stor forskel, når du donerer dit hår. 


Når du donerer hår til Toftild Hårdonation støtter du mange

Når du vælger at sende din hårdonation til Toftild Love is in the Hair, vælger du samtidig at støtte en organisation, der har gode menneskelige værdier, og som sender et bidrag tilbage til dem, vi er her for at hjælpe. Toftild hårdonation støtter hvert år bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Lyserød Lørdag, Støt Brysterne, Team Rynkeby, Knæk Cancer, Børnecancerfonden, Danske Hospitalsklovne. Din hårdonation er derfor med til at hjælpe rigtig mange, når den havner hos Toftild. Faktisk er Toftild Love is in the Hair det hårdonationsprojekt i Danmark, som har støttet med det højeste beløb til en række organisationer, som også vægter det højt at hjælpe andre. 

På blot seks år har Toftild Hårdonation doneret hele 825.000 kr. til Knæk Cancer. 

I 2023 har Toftild Hårdonation valgt at donere 25.000 kr. til Knæk Cancer og yderligere støtte Børnecancerfonden og Danske Hospitalsklovne med 12.500 kr. hver. 

Af hjertet tak til dig for at dele dit hår med andre og hjælpe Toftild med hjælpe. 
Hvert et hårstrå tæller.


← Tilbage til blog