
|
Kravene til funktionalitet af parykker og andre tekniske hårløsninger er, at de for borgeren skal kunne lette anvendelsen af dette kropsbårne hjælpemiddel.  En funktionsnedsættelse Hårløsningerne findes i mange kvalitetsvarianter. Differenteringen af produktet består i, enten at afhjælpe og kompensere for en akut opstået og tidsbegrænset funktionsnedsættelse (hårtabet) eller at afhjælpe og kompensere for en varig lidelse. Det er derfor ikke altid hensigtsmæssigt at anvende samme type hjælpemiddel til at afhjælpe de forskellige funktionsnedsættelser.  To kategorier Som udgangspunkt findes parykker i to hovedkategorier. De præ-fremstillede efter standardmål, i henhold til de hyppigst forekommende hovedmål, eller som individuelt fremstillede efter nøjagtige mål og afstøbning.Indenfor kategorien standardparykker arbejdes der i store træk typisk med to hovedgrupper af parykker; de maskinfremstillede og de håndlavede og en kombination af disse. I de enkelte kombinationer kan der være indarbejdet forskellige tekniske egenskaber, der højner kvaliteten af hjælpemidlet og dermed også anvendelsen. De individuelt fremstillede parykker baserer sig udelukkende på individuelle løsninger og håndarbejde særligt fremstillet til den enkelte. Oftest fordi en faglig vurdering har vist, at en standardløsning måske ikke er den bedst egnede for borgeren.  |
 At arbejde med parykken som et hjælpemiddel kræver en høj grad af faglighed og et specialuddannet personale. |
|
Hårprotese Hvis kun et bestemt, afgrænset område på issen er berørt af hårtab, kan hjælpemidlet også være en hårdel, som ofte refereres til som en hårprotese eller som delvis hårprotetik. Det bedste resultat opnås ved at fremstille disse hårdele efter skabeloner af det berørte område.Læs mere om hvordan disse forskellige løsninger har gjort en forskel i borgeres liv her |