Donation af hår er en hjertesag

Donation af hår er en hjertesag

"Love is in the hair"
Overvejer du at donere dit hår?

På disse sider kan du læse mere om Toftilds hårdonationsprojekt, hvordan håret anvendes, hvilke kriterier håret skal opfylde og meget mere...

Toftild Alternativt Hår har siden 2015 indsamlet donationshår. Her kan du læse om vores hårdonationsprojekt "Love is in the Hair"

Første parykproduktion

I december 2015 rejste Lise og Claus Toftild til fabrikken i Kina for selv at aflevere den første samling af donationshår og starte projektet op. Den første produktion blev lavet på baggrund af bare 15 kg. hår. Toftild betaler selv for fremstillingen af parykkerne. Det var første gang fabrikken skulle prøve at lave en produktion af hår, som blev leveret til et specifikt formål. Claus of Lise har selv designet parykkerne. Den første produktion resulterede i ca. 80 parykker, og det tog ca. et halvt år for fabrikken at lave dem. Alle parykkerne er håndlavede.  De var værd at vente på, og de har siden skabt stor glæde hos mange modtagere. 

 

     

 

Hvordan bliver donationshåret brugt?

Vi har valgt selv at købe donationshåret hos Toftild. På den måde ved vi, at det hår, vi anvender i produktionen af parykker og andre alternative hårløsninger, er doneret frivilligt og at værdien af håret ikke forringes, fordi vi ikke sælger det videre. Den værdi håret hår, betaler vi, og giver ubeskåret til en dansk organisation eller kampagne, som vi udvælger. I tre år, fra 2017 og til 2019 er beløbet gået ubeskåret til Knæk Cancer.

For os er det vigtigt, at vi så vidt muligt kender oprindelsen på det hår, der sendes videre til parykproduktion. Fordi Toftild selv producerer mange af parykkerne, ved vi med sikkerhed, at donationshåret går til parykproduktion. Vi sikrer samtidig, at den værdi, som donationshåret har, kommer danske organisationer til gavn. På den måde, synes vi, at vi skaber mest mulig værdi med din hårdonation. 

Hvem modtager parykkerne?

Donationshåret anvendes til fremstilling af parykker, hårdele og andre alternative hårløsninger til mennesker, der savner deres eget hår. Love is in the Hair producerer altid en særlig kollektion, som er tilegnet børn og unge under 24 år, ramt af kræft eller alopecia. Parykkerne udleveres til modtagerne helt uden omkostninger via et fast beløb fra region og kommune. Parykkerne er meget naturlige og af langt højere kvalitet end det, vi normalt kan tilbyde. Fordi de er fremstillet af dit donationshår.

   Hvem modtager donationsparykkerne fra Toftild?   Barn med kræft modtager Toftild paryk lavet af donationshår

En del af parykkerne er lavet specielt til unge under 24 år. Vær opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at det er et barn ramt af kræft, der modtager parykken. Men vi garanterer, at dit donationshår altid anvendes til parykproduktion til mennesker, som er ramt af et sygdomsbetinget hårtab.

Love is in the hair

Toftilds hårdonationsprojektet "Love is in the Hair" har sin egen facebookside Toftild hårdonation. Har du lyst til at dele din hårdonationshistorie og dine billeder på facebook eller instagram - så er du meget velkommen. Tilføj gerne hashtags
#toftildhårdonation #toftildloveisinthehair og omtale @toftildharforlivet

Vil du donere dit hår?

Se hvilke krav håret skal opfylde.
Se ofte stillede spørgsmål om hårdonation.
Når du har doneret dit hår, kan du udskrive dit eget diplom.

Afleverer du håret personligt i en af vores afdelinger, får du diplomet udleveret, hvis du ønsker det. 


Fakta om parykproduktion

I gennemsnit skal vi bruge ca. seks usorterede hestehaler for at kunne lave en hel paryk. Alt donationshår sorteres og samles i bundter af os, så det er ens i længde, farve og struktur. I den endelige sortering og kartning af håret går der en del korte hår fra, som ikke kan bruges. Gennemsnitlig sorteres op til 50% af hårene fra i et bundt, fordi de er for korte. Det er blandt andet også derfor, at vi gerne vil have så langt hår som muligt. Så sikrer vi nemlig, at mest muligt donationshår i et bundt kan bruges.

I dag foregår produktion af parykker primært på fabrikker i Kina, Taiwan, Indonesien eller på Filippinerne. I dag findes parykproduktion til det sygdomsbetingede hårtab kun et enkelt sted i landet, hos en af Danmarks eneste parykmagere i København. Vi sender også donationshåret videre hertil, når der er et behov. 

Læs mere om hårtab og hårdonation på cancer.dk

www.knaek.cancer.dk/forvirksomheder

Det sker hos Toftild
Frisørkurser

Frisørkurser

Toftild tilbyder kurser for frisører. Vil du arbejde med parykker, herretoupe eller Hår for Livet by Toftild? Max 3-4 per hold.

Toftild Træning & Teknik
Læs mere om Toftild frisørkurser >> 

Hovedbeklædning til hårtab

Hovedbeklædning til hårtab

Hos Toftild finder du bløde bambushuer, turbans, kasketter, hyggehuer og tørklæder til hovedet. Kom ind og prøv de nye tørklæder - eller køb i Toftilds webshop.

Se flere tørklæder >>

Knæk Cancer 2019

Knæk Cancer 2019

I har været med til at gøre det igen i år. 

Det betyder også at vi fra 2016-2019 sammen med jer har formået at sende 500.000 kr. videre til knæk cancer. 

Tak - fordi I bliver ved