"Jeg har dagdrømt om at klippe mit hår af"

Historien bag Birnas hårdonation

Der er en del grunde, mere en proces, til min donation.

Jeg har, siden teenagealderen, været meget glad og stolt over mit lange, tykke hår og identificeret mig meget med det.

En sang til at hjælpe på vej

I sommers blev jeg single igen, som 28-årig, efter at have haft to forskellige kærester de sidste 5 år. Siden da har jeg skulle lære at hvile i at være single og jeg har lyttet meget til en sang der hedder Alaska med Maggie Rogers. Hun synger:

"Cut my hair so I could rock back and forth
Without thinking of you
Learned to talk and say
Whatever I wanted to"

Den tekst har inspireret mig og jeg har dagdrømt om at klippe mit hår af. I januar var der en af mine medstuderende, der fortalte mig, at hun havde doneret sit hår til parykker til kræftsyge.

I det øjeblik var beslutningen taget, det gav ikke mening for mig mere at gå rundt med alt det hår, når det kunne give glæde til en anden, som har brug for det.

Så fortsatte livet og jeg fik det ikke rigtig gjort. Indtil jeg skulle isolere mig derhjemme grundet forkølelse og blev rastløs nok.



Her er lige en tilføjelse til hvordan jeg har det efter...

Jeg overraskede mig selv meget over, at jeg faktisk gjorde det. Det har taget nogle dage lige at bundfælde sig og vænne sig til.

Nu, en uge senere, er jeg enormt glad for mit nye hår og føler mig lettere. Det er jeg også, bogstavelig talt, med 134 gram. Jeg står tilbage med mere selvrespekt og stolthed over det mod, der skulle til.

Her Brina med sit nye hår. Hun ser så skøn ud ❤


← Tilbage til blog